Month: april 2020

En gavmild håndsrækning fra Nykredits Fond

Forårssolen skinner heldigvis i mere end en forstand. Foreningen Fjordglimt har med stor glæde og taknemmelighed modtaget en gavmild donation fra Nykredits Fond på ikke mindre end 250.000 kr.! Donationen betyder, at vi nu kan komme et stort skridt nærmere at kunne få opfyldt vores mange visioner, -ikke mindst målet om at kunne åbne Fjordglimt til efteråret.

Et (Fjord-)glimt af lys i horisonten

Midt i disse Corona-tider, er der heldigvis et lyspunkt for Jyllinges borgere: Det går nemlig støt fremad med renoveringen af vores allesammens Café- og Kulturhus. Med overholdelse af diverse sikkerhedsforanstaltninger har en lille, men kompetent og dedikeret arbejdsgruppe knoklet for at komme videre i processen: Der er nu sat lofter op, trukket ledninger til lamper, ventilationen er 70 % klar, teknisk isolering er monteret i salen og i Fjordstuen, gipsvægge er sat op og glasvæv er monteret mange steder.

Nedenfor ses fotos fra det fremadskridende byggeprojekt: