Tomas Eriksson er svensk naivist fra Vanløse. Han fortæller om sig selv:
"At jeg skulle blive naivist var der slet ikke nogen tvivl om. Jeg synes om det ofte glade og legende udtryk i naivismen og jeg kan også godt lide de stærke farver. Jeg elsker at male og synes det er ekstra herligt, når mine malerier får publikum til at smile."
"Inspirationen kommer fra visuelle oplevelser fra min svenske opvækst og fra mit nye liv i København. Min stil er blevet beskrevet som 'Virkelig skøn naivistisk kunst med et strejf af Sverige. Storm P møder Astrid Lindgren!'."
"Jeg håber og ønsker at mine billeder giver seeren en god følelse krydret med humor og lidt tosserier. Håbet er, at mine malerier vil udtrykke livsglæde og harmoni og bidrage til lys i stuerne også når der ikke er så meget at finde udefra."
Dorthe Hansen skriver om sig selv:
"Bonsoir Kunst er min hobby. Jeg laver malerier, statuer og crepepapirsblomster. For nyligt er jeg begyndt og arbejde i stentøjs-ler, - dog mange forskellige typer af stentøjs-ler. Stentøj er et robust materiale, der kan holde til meget. Det kan bl.a. komme i opvaskemaskinen og det kan stå ude i frostvejr. At fremstille keramik er en længere proces: Jeg fremstiller den ene dag, så tørrer leret op til det vi kalder læderhårdt. Her finpudser jeg emnet, dernæst tørrer emnet 8-10 dage, - alt efter størrelse. Så brændes emnerne 1. gang (forglødning) på ca. 950 grader. Dette tager 2,5 døgn."
"Jeg er foruden uddannet sygeplejerske med speciale indenfor børn og palliativ pleje. I dag fylder kunsten dog hele mit liv. Jeg finder min inspiration i verden omkring os og mine stentøjs dyr kommer til mig pga min interesse for dyr og verdens klima."