UDSOLGT – Cafékoncert med Thorbjørn Risager & Emil Balsgaard Duo

UDSOLGT – Cafékoncert med Thorbjørn Risager & Emil Balsgaard Duo

528 528 people viewed this event.

Verdenskendt New Orleans style blues ’n’ funk duo igen indtager Fjordglimt for en fortryllende musikalsk aften.

Alle, der interesserer sig for blues, kender til Thorbjørn Risager & The Black Tornado, som har underholdt blueselskere over hele verden i de sidste 19 år med deres spektakulære shows og udgivelser. Færre ved, at Thorbjørn Risager og Tornado-pianisten Emil Balsgaard har en historie sammen, som går meget længere tilbage i tiden. Deres partnerskab begyndte for 27 år siden, da de mødtes i et blues ‘n’ funk-band i New Orleans ved navn Rad Gumbo.

Thorbjørn og Emil har brugt corona nedlukningen til at indspille deres 3. duo album, som har fået titlen “Taking the Good with the Bad”. Albummet viser, at deres kærlighed til den særlige New Orleans blues ’n’ funk stil stadig er intakt med pulveriserende boogie blues, strejf af caribiske rytmer, syrede delta-grooves og low down dirty funk.

Du kan lytte til duoens album “Taking the Good with the Bad” på musikstreamingtjenester her. Læs mere på duoens hjemmeside.

Billetpris 130 kr. Billetsalg er på YourTicket.dk her.

Dørene åbnes kl. 19:15. Der kan ikke reserveres plads, så kom i god tid. Koncerten starter kl. 20:00 præcis. Der er 15-min. pause kl. 20:45.

Før koncerten og i pausen sælger caféen øl, vand og vin. Der er bl.a. et udvalg af Hornbeer øl på fad og flaske.

 

Date And Time

18-08-2022 - 20:00 to
18-08-2022 - 22:00

Share With Friends