Fællessang med forårsfornemmelser

Onsdag d. 30. marts var der igen gang i fællessangen på Fjordglimt, hvor der både blev sunget de gamle sange som “Den blå anemone” og nyere sange som “Det er forår og alting klippes ned”. Efter pausen var repertoiret et udsnit af Kai Normann Andersen-melodier, eksempelvis: “Pige træd varsomt”, “Musens sang” “Den allersidste dans” og flere andre af de kendte sange.

Det blev igen en hyggelig aften – man kan ikke andet end at være glad, når man synger!

Næste fællessangaften er d. 25. maj kl 19:00. Her vil vi naturligvis synge sommersange og temaet er Giro 413. Vi får besøg af vært på programmet: Margaret Lindhardt. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Kom glad og syng med.