Fantastisk fremvisning af Fjordglimts fremskridt

Jyllinge-ånden lever i bedste velgående! Det kunne ses på de over 200 fremmødte medlemmer og Jyllingeborgere ved fremvisningen af Fjordglimts fantastiske fremskridt, hvor Fjordglimts første juletræ blev tændt og fejret med sang og tale.

KÆMPE TAK til alle jer, der stod i kø ved sponsorbordet: I har tegnet sponsorater for ikke mindre end 24.500 kr. fordelt på 17 enkeltsponsorater og 16 familiesponsorater! Desuden indbragte salget af de frivilliges hjemmelavede mundgodt 755 kr. Og som prikken over i’et fik foreningen Fjordglimt 18 nye medlemmer. Tusind, tusind tak for den fantastiske opbakning, som bringer os tættere på at realisere visionerne for vor allesammens Fjordglimt 🙂

TAK til Fjordglimts flittige frivillige for fantastisk hjemmebag og praktisk hjælp, hvilket skabte en fantastisk fællesskabsfølelse. Og TAK til vores lokale sponsorer Morten Gjerskov og Dyssegårdens Juletræsplantage for juletræet og til Henning Mørkeberg for kaffe til arrangementet.

Har du spørgsmål til Fjordglimt, så kontakt os på fjordglimt.jyllinge@gmail.com eller på Facebook og Messenger ved @fjordglimt.jyllinge.

Vi er nu 290 medlemmer bag Fjordglimts frivillige succes. Bliv medlem af dette fantastiske fællesskab. Det årlige kontingent er 100 kr. Klik på linket nedenunder til vores medlemsportal for at tilmelde dig. Når du har indtastet dine interesser og kontaktinformation, vil du få tilsendt en e-mail med opkrævning, som betales via netbank.

Tilmeld dig nu på Fjordglimts medlemsportal