Fjordglimts “herreværelser” er kommet godt fra start

Mange friske “herrer” dukkede op til introdagen, hvor Ole Hannecke og Flemming Larsen introducerede herreværelse-konceptet.

Fjordglimts herreværelser” bliver et fristed for Jyllinges mænd, hvor fokus er samvær omkring de mere maskuline interesser.
Ideen er, at et ”herreværelse” på max. 15 personer mødes to gange om måneden, én gang i Fjordglimts lokaler og én gang, hvor man sammen tager på forskellige udflugter.
De enkelte ”herreværelser” beslutter selv, hvilke aktiviteter, man har lyst til at igangsætte og hvilke udflugter, man ønsker at planlægge. Ligeledes besluttes det, om man helst vil ses mandag, tirsdag eller torsdag.