Kom i den perfekte søndagsstemning, når Line Ullmann Trio gæster Fjordglimt og inviterer til en herlig musikalsk eftermiddag fyldt med vokaljazz, nærvær og masser af swing – alt sammen serveret med et glimt i øjet. Repertoiret er hentet fra den elskede amerikanske sangbog og byder på såvel kendte som mindre kendte jazzstandarder, bossa nova og smukke ballader. Line Ullmann (vokal) flankeres af de to erfarne musikere, Inge Andersen (piano) og Claus Boysen (guitar), som mange vil genkende fra det Københavnske jazzmiljø som den populære duo Boysen/Andersen Band.
