Fjordglimt Café og Kulturhus

– Jyllinges mangfoldige mødested !
Bygaden 28, 4040 Jyllinge

📅 Caféen har åbent: Onsdag, Fredag, Lørdag og Søndag

🕑 kl. 11 – 17 (Udvidet åbningstid ved fredagsbar )

ÅBNINGSTIDER
Onsdag: 11:00 til 17:00
Fredag:  11:00 til 17:00 (Fredagsbar undtaget)
Lørdag:  11:00 til 17:00
Søndag: 11:00 til 17:00
BEMÆRK: Køkkenet lukker kl. 16.00

OFN: Kaffe
3
nov
OFN: Kaffe

Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt – både økonomisk og kulturelt. Botaniker Anders Barfod, som i mere end fire årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik – herunder den nyeste udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få indblik i hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.

Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde 30.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.

I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: ”Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe”, ”Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme” og ”Kaffe kan afkorte livet”. Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme neuropsykiatriske sygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra foråret 2023.

Aske Skovmand Bosselmann

lektor i landbrugsværdikæder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Læs mere om forelæseren

Anders Sanchez Barfod

lektor emeritus i botanik Anders Sanchez Barfod, Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Læs mere om forelæseren

Kjeld Hermansen

læge og lektor emeritus i diabetes og ernæring, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

Læs mere om forelæseren

Tid
Tirsdag den 3. nov kl. 19:00 - 21:00
Sted
Del