I dette bed finder du historiske lægeplanter. En del af planterne har givetvis været anvendt af munkene på Eskilsø (som du kan se mod syd, når du går ud på skrænten).

Lægestokrosen (Althea officinalis) er en af vores ældste lægeplanter og omtales tidligt i farmakopeer i det gamle Europa og Rusland. Den har i oldtid og middelalder været brugt som et universalmiddel mod næsten alle mulige sygdomme, specielt brystsygdommne og “blodsot” (diverse sygdomme).

Findes enkelte steder i den danske natur som forvildet fra klosterhaver. Den indgår i Miljøministeriets liste over fredede planter.

Planten er vigtig for sommerfugle og bier.

Vild Kinin (Parthenium integrifolium). Planten stammer fra den nordamerikanske, tørre prærie, hvor indianerne har brugt planten medicinsk som bl.a. febernedsættende. Deraf navnet American Feverfew. Den blev desuden brugt som erstatning for den ægte kinin mod malaria under 1. verdenskrig, deraf navnet.

Løvefod (Alchemilla mollis) har været dyrket og anvendt som lægeplante i Nordeuropa, Mellemeuropa og Rusland i mange hundrede år. 

Løvefod er kendt for at være sårhelende og betændelseshæmmende, og den har også ry for at være god mod mavelidelser. Den har især været benyttet til kvinder med uregelmæssig menstruation og underlivssygdomme. Udover at være sårhelende har Løvefod også en række andre gavnlige egenskaber. Den skulle efter sigende også være et fortræffeligt blodrensningsmiddel samt egne sig som et muskelstyrkende lægemiddel. Holder fint i vase

Skotsk Lostik (Ligusticum scoticum).I Middelalderhaven var Skotsk Lostik en fast del i bedet med lægeplanter. Medicinsk er den søvndyssende og har været anvendt mod fordøjelsesproblemer.

Vokser vildt enkelte steder i Danmark (Thy), men den er så sjælden, at indgår i Miljøministeriets liste over fredede planter.

Planten har selleriaroma og de unge blade er spiselige.

Alm. Merian (Oreganum vulgare ’Thumbles Variety’). Har være brugt helt tilbage i det gamle Ægypten til medicinsk brug. Merian har en kraftig virkning på sygdomsfremmende bakterier og svamp. Merian har derfor været brugt ved hoste, astma og slim i lunger og bronkier. Ved sygdom kan den – stadigvæk – drikkes som te; gerne sammen med mynte. Begge støtter fordøjelse og gavner i hals og lungeområdet.

Kan spises som ”pizza- krydderurt”, men er ikke så kraftig i smagen som den merian-art, der tørres som Oregano. Thumbles Variety’ er blot en lav, bunddækkende sort af Alm. Merian.

Alm. Merian er en god biplante.

Prikbladet Perikon (Hypericum perforatum). Gammel lægeplante, der stadig anvendes i naturlægemidler mod depression. Nye undersøgelser viser også, at den muligvis har en effekt mod Alzheimers. De æteriske olier ses som prikker på både blomster og blade.

Den traditionelle perikonsnaps fremstilles ved at lade uudsprungne blomsterknopper trække i en neutral vodka et par dage, indtil den antager en rubinrød farve.

Lægesalvie (Salvia officinalis). Lægesalvie er en halvbusk, der vokser vildt i Sydeuropa. Den blev indført i middelalderen som lægeurt.

Lægesalvie har en aromatisk, men let bitter smag og bruges derfor i mindre mængder i madretter. God til gryderetter og tomatsaucer. Rigelige mængder lægges over svine- eller kalkunkød ved stegning. Sprødstegte blade er ikke bitre og er lækre over f.eks. pasta eller svitsede grønsager. Blomster kan bruges til pynt. Brug løs, men gem nogle af blomsterne til bierne.

Sankthansurt (Sedum telephium ’Matrona’). Sankthansurt hører hjemme i den danske natur. Den er brugt som lægeplante til dyr og mennesker – mest brugt mod brandsår. Man smurte væsken fra bladene på. Den blev også brugt mod både næseblod og hæmorroider. Sankthansurt blev førhen kaldt for kærlighedsurt, fordi den blev brugt til at tage varsler omkring kærlighedsforhold. Den er en god bi-og sommerfugleplante. Arten er grøn. Her er der plantet sorten ’Matrona’ med let rødlige stængler og blade og lysrosa blomster.Det læses til tider, at planten kan spises, men Fødevarestyrelsen anbefaler ikke planten til konsum.

Matrem-art (Tanacetum corymbosum). Matrem er en gammel lægeplante, som kom hertil med munkene i 14-1500-tallet. Stammer oprindeligt fra Balkan og Lilleasien. Den har været anvendt mod bl.a. migræne, menstruationsforstyrrelser, mavesmerter og feber.
Den er ikke en oprindeligt dansk hjemmehørende plante, men har været så mange år i Danmark, at insektlivet har tilpasset sig planten.

© Billeder vist med tilladelse fra Jespers planteskole, Staudemarken, Biblomst