Lægeatlant (Inula helenium), der indeholder flygtige olier og forskellige harpiks- og slimstoffer, har siden oldtiden været anvendt som slimløsnende middel og som et mavemiddel. Roden er blevet brugt som sødemiddel. Det indeholder – ligesom f.eks. jordskok – inulin, der er et kulhydrat, som tåles af diabetikere, da det ikke nedbrydes eller optages i organismen. Blade og rødder er spiselige. Især bladene er dog bitre, så de skal koges først. Tyndt skårede rødder kan kandiseres. Lad den stå til bier og sommerfugle.

Løvstikke (Levisticum officinale) er en gammel kulturplante, hvis blade, rødder og frø er blevet brugt især I det sydeuropæiske køkken. Bladene kan tilsættes marinader, stuvninger og supper. Eller den kan hakkes sammen med persille, purløg og andre grønne krydderurter som grønt drys til kød- og grøntsagsretter. I Italien anvendes frøene til at krydre kartoffel-, kål- og vildtretter. Nyopgravede kartofler får mere smag af kartofler med en dusk af løvstikke i kogevandet. Et par blade i stegefedtet ved frikadeller, fisk eller kød, giver også mere smag. Som kryddersalt, hvor salt blendes med løvstikkeblade, anvendes det til sovse, supper og marinader. Brug løs, når planten er i god vækst. Hvis bladene bliver lidt triste, så skær den hel ned; så kommer den igen med friske blade.

Hulkravet Kodriver (Primula veris) vokser vildt på tørre skråninger og græsmarker. Plantens blomster og unge blade er spiselige, men ikke i for store mængder. Blomsterne og de unge blade kan bruges i salater, eller bladene kan stuves eller puttes i tærter m.v. Blomsterne kan benyttes friske som pynt. Brug nogle af blomsterne til pynt og lad resten stå til insekterne.

Citronmelisse, Hjertensfryd (Melissa officinalis). Melissa er græsk og betyder bi. Bier besøger da også flittigt blomstrende citronmelisse. Bladene kan fryses ned i isterninger og bruges i sommerdrikke. Friske blade bruges i salater, som smagssætter i drikke, dressinger, kolde sovser, kager og is. Gode med æbler, mælkeprodukter, grønne bønner og ærter, agurk og rødbeder m.m. Brug løs når planterne er i god vækst.

Grøn Mynte (Mentha spicata) kendes helt tilbage fra de ægyptiske grave. Den er indført til Danmark i 1200-tallet og har været brugt både kulinarisk og medicinsk. Den er også en god biplante. Blade og blomster bruges i salater, desserter og i gele samt som te. Brug løs af blade og blomster, når planten er i god vækst.

Bibernelle, Kvæsturt (Sanguisorba minor). Gammel kulturplante fra Sydeuropa, som munke har bragt hertil i 1600-tallet. De unge blade har en fin smag af agurkeskal. Bruges som indslag i salater, kolde sommerdrinks, i grønne sovser og dressing, marinader og kryddersmør. Kønne som pynt eller garniture på smørrebrød. Udmærker sig ved at være vintergrøn, og kan derfor plukkes om vinteren og i det tidlige forår. Vil man kunne plukke af den hele sommeren igennem, bør blomsterstandene fjernes, så planten i stedet bruger energien vegetativt. Pluk blomsterne helt af på nogle af planterne, så bladene kan bruges til pynt.

Lægesalvie (Salvia officinalis) er en halvbusk, der vokser vildt i Sydeuropa. Den blev indført i middelalderen som lægeurt. Lægesalvie har en aromatisk, men let bitter smag og bruges derfor i mindre mængder i madretter. God til gryderetter og tomatsaucer. Rigelige mængder lægges over svine- eller kalkunkød ved stegning. Sprødstegte blade er ikke bitre og er lækre over f.eks. pasta eller svitsede grønsager. Blomster kan bruges til pynt. Brug løs, men gem nogle af blomsterne til bierne.

Purløg (Allium schoenoprasum) stammer fra Sydeuropa og Vestasien. Det er en gammel kulturplante, der har været dyrket i Kina i årtusinder og været anvendt i Europa i mange hundrede år. Purløg anvendes altid rå. Den egner sig ikke til varmebehandling, da den vil miste noget af smagen. Purløg klippes eller hakkes og bruges ofte som grønt drys på smørrebrød, i sandwich, på æggeretter eller på røget fisk, i grønne salater, kartoffelsalater, rygeostsalat og dressinger. Purløg begynder at blomstre i slutningen af maj. Man kan skære planten helt ned for at stimulere væksten af nye blade, eller man kan i stedet anvende blomsterknopper og blomsterstande, der er plukket i enkeltblomster, som pynt på maden. Blomsterne er desuden meget holdbare i vase. Del og plant ud, så rækken bliver helt tæt; der skal være rigeligt at bruge af.