Historien bag bygningen
Fjordglimt er det gamle forsamlingshus, bygget af frivillige fra Jyllinge og omegn helt tilbage i 1897.
Indtil Fjordglimt Café og Kulturhus blev etableret, var der mange forskellige anvendelser af bygningen – herunder brugsforening, børnehave, Fjordmuseum, refugium for stormflodsramte, biograf og badmintonhal.
Fjordglimt Café og Kulturhus etableres og vedligeholdes
I 2018 blev det vedtaget at Fjordglimt skulle anvendes til Café og Kulturhus. Kommunen påtog sig at renovere udvendige facader, vinduer, tag og tekniske installationer, og Fjordglimts frivillige skulle stå for hele den indvendige renovering, opbygning samt inventar og installationer til køkken og bar.
Det lykkedes ved hjælp af mange kyndige bygningsfrivillige, og rammen var skabt. Ingen kunne vide, at Fjordglimts succes blev så overvældende, at hverken køkken eller bar-installationer kunne følge med, –så derfor har der lige siden indvielsen være opgraderinger, ombygninger og optimeringer i både køkken og bar-område.
Byggegruppen, som består af 7 medlemmer, har tæt samarbejde med alle Fjordglimts øvrige grupper, som henvender sig med ønsker og forbedringer af Fjordglimts funktioner.
Byggegruppen mødes hver mandag, og udfører relevante tiltag, samt generel vedligeholdelse af bygningen.
Tovholder: Anne Ter-Borch. 53534206
Total renovering af cafésalen
Renovering af 1. sal
Cafésalen færdig og klar til indflytning
Den første version af baren er installeret og klar til brug
Delvis nedrivning af det første køkken. Caféens overvældende succes nødvendiggjorde en komplet ombygning af køkkenet.
Det nye køkken klar til brug
Også baren trængte til en gennemgribende opdatering
Den nye bar færdiggjort
Baren med nyt, større fadølsanlæg og nyt anlæg til varme drikke inkl. specialkaffer og varm chokolade
Vores scene sættes op til koncertarrangement
Lyskæder sættes op til a smykke Fjordglimt til jul og i den mørke vinter
Fjordglimt illumineret
