Ølsmagnings-aften med Jan og Danny fra Hornbeer var en stor succes, med 61 deltagere og 6 hjælpere. Ud over øl fik vi også varme pølsehorn, chips og peanuts serveret af bl.a. Lykke og servitricen Ole.

Til ølsmagningen præsenterede Jan og Danny 5 forskellige øltyper for os fra Hornbeers sortiment. Vi fik følgende øl:

  • Weissbier  som er en typisk tysk sommer øl
  • Brown Cow øl som er en Brown Ale
  • Brexit som er en Indian Pale Ale med frisk citrus eftersmag
  • Julegrisk som er en Belgisk jul øltype med bl.a. lidt appelsin skræl
  • Dirty Danish Oil som er en velsmagende stout øl

Som underholdning sørgede Pete for en engelsk pub-quiz med 30 generelle videns spørgsmål med alt fra ”Hvad fejrede Dronning Margrethe afslutning på anden verdens krig med som 5 årige? ” til ”Hvor høj var verdens højeste mand Sultan Kosen fra Ankara?” Der var her tre forskellige sammensatte hold, der vandt Hornbeers juleøl-æsker til deling.

Vi startede kl 19.00 og sluttede meget sent med hyggesnak omkring bordene. Vi håber alle havde en hyggelig aften.

Vi gentager ølsmagning med ny pub quiz og forskellige øltyper primo 2022! Vi ses.

Quizsvar: Dronning Margrethe drak en gule sodavand og verdens højeste mand er 251 cm.